Baby Dan No Trip trappegitter – godt, solidt og billigt

0
276


Det er skønt når de mindste begynder at bevæge sig rundt. Men hold op hvor giver det også mange nye udfordringer og kræver nye hensyn.

En af de mange nye hensyn som skal tages, er adgangen til trapper. Selvom de små normalt bevæger sig langsomt rundt, kan de komme forbløffende langt omkring, når man “lige” skal hente en kop kaffe. Så da lillemanden blev fanget på vej ud over trapperne, gik den ikke længere. Da vi her i huset har behov for 3 trappegitre, kiggede jeg indledningsvist i den billige ende for at begrænse de samlede udgifter.

Generelt laver Baby Dan nogle rigtigt fornuftige ting, så jeg faldt hurtigt for Baby Dan No Trip gitteret. Baby Dan No Trip passer i døråbninger mellem 72,5 og 79 cm, hvilket vil sige alle almindelige døråbninger. Trappegitteret monteres let med skruer og er nemt at indstille til den ønskede bredde.

Personligt foretrækker jeg dette fremfor de løsninger, som spændes fast i døråbningen da “spænde-fast-gitre” har behov for en ramme, som kan holde gitteret på plads. Således vil der, selvom lågen er åben, vil være en metal-barre nederst i gulvhøjde, som er oplagt at snuble over for børn og voksne. Og dette lige ved trappen! Så foretrækker jeg langt at lappe og male et par huller efterfølgende, hvor det sikkert alligevel er ved at være tid til at male ramme og lister.

Iøvrigt er gitteret nemt at afmontere (20 sekunder) i perioder hvor man ikke bruger det. Herefter sidder kun monteringsbeslag tilbage i dørrammen.

IMG_2409
Baby Dan No Trip trappegitteret kan efterlades åbent når det ønskes. Mange andre gitre smækker selv

Gitteret lukker ikke selv. Dette betragter jeg som en fordel, da man dermed kan vælge at efterlade trappegitteret åbent når man eksempelvis er på vej til at hente en favnfuld vasketøj. De store søskende (her i huset på 5 og 7 år) kan sagtens selv huske at åbne og lukke trappegitteret. De føler sig en anelse større hver gang de skal åbne og lukke trappegitteret foran deres lillebror.

Trappegitteret åbnes og lukkes let med én hånd

Gitteret er af metal og bundsolidt. Ikke for at opfordre
til det, men jeg har ved flere lejligheder taget de større børn i at kravle op på gitteret. Det kan det sagtens holde til.

 

Så herfra en anbefaling – især til den lave pris.

Baby Dan No Trip trappegitteret er set hos Mamashop til 299,- DKK. Du kan se gitteret ved at klikke her.

 

 

NO COMMENTS

LEAVE A REPLY