Bøgehækken skal sættes nu – og det er nemt

Plantning af bøgehæk

0
5

Bøgehækken skal plantes nu, hvilket er et hyggeligt dags-projekt med naboen.

I virkeligheden ligger det største arbejde i at fjerne hvad der allerede er i skellet, i form af hæk, plankeværk, ukrudt og ikke mindst – at blive enige om hvor skellet er! Ofte er matrikelpælene ikke til at finde og så kan det kræve både diplomati og i værste fald en landmåler at blive enige. Vi antager her, at det ikke kommer så vidt.

Når der er ryddet, kan der sættes pinde og snor i skellet, hvor bøgehækken skal stå. Herefter graves en rende i skellet.

Pinde og snore markerer skellet, hvor hækken skal stå. Der er gravet en rende, hvor i hækken skal plantes

Mål og regn ud hvor mange planter der skal anvendes. Planterne skal sættes med 25 cm mellemrum.

Bøgeækken bestilles nogle dage forinden, eksempelvis fra Plantetorvet. Det fungerer rigtigt fint. Vi benyttede barrodsplanter, hvilket var meget nemt at plante.

Efter bøgehækken er stukket i jorden og rødderne dækket, skal hækken vandes en enkelt gang om efteråret hvorefter arbejdet er afsluttet. I fællesskab med naboen tog det under 5 timers arbejde hvor der var tid til både hyggesnak og at holde styr på børnene.

Hækken er sat og rødderne dækket til. Nu mangler kun vandingen.

Alt i alt, var det betydeligt hurtigere og nemmere end forventet – og så pynter det enormt. Yderligere vejledning fandt vi her. God fornøjelse.

NO COMMENTS

LEAVE A REPLY